Boganmeldelser m.m.

Bøger m.m.

Nordboernes gamele religion af Carsten Lyngdrup Madsen

Boganmeldelse af Jeanette Kramer

Jeg er på ingen måde ekspert i noget som helst. Mine anbefalinger er bøger som har glædet, underholdt og oplyst mig. Bøger som jeg mener andre også kan have glæde af. 

En af mine favoritbøger er : Nordboernes gamle religion, skrevet af Carsten Lyngdrup Madsen. 

Den kommer omkring de mest væsentlige ting. Den er meget let læselig, så alle kan være med her. Bogen findes også som lydbog. Den er også super som opslagsværk, hvis der lige er noget man har glemt .

Han kommer kort omkring kilderne. Eddaerne, sagaerne og skjaldenes kvad. Der er et kapitel om de fleste af guderne. Nogle får (naturligvis) mere omtale end andre. Herefter kommer et langt kapitel om religiøs praksis. Livet og døden. Varsler. Skæbne. Gudehuse. Blot og sejd. 

På hver side er der noter/kildehenvisninger, så de der vil, kan gå en tand videre. Bogen slutter af med ca 140 sider om religionsskiftet. 

Der fortælles om religionsskiftet i DK, Sverige, Norge og Island. Ikke min favorit del af bogen. Men alligevel interessant at læse om, hvorfor det gik som det gik. 

Det er en moppedreng på 580 sider. Pris fra 228-320 kr. Alt i alt en super bog. 

Måske især velegnet til nye med tro eller interesse i det nordiske, da den har lidt af det hele. 


Guder og gudinder i nordisk mytologi af Karen Bek-Pedersen

Boganmeldelse af Jeanette Kramer

Min nyeste favorit er : Guder og gudinder i nordisk mytologi, skrevet af Karen Bek-Pedersen. 

Tak for tippet Camma P 😀 Her er tale om en 700 siders moppedreng. Bogen er genial. Den er også ret letlæselig. 

Den handler om de guder og gudinder vi kender fra de mytologiske kilder, og fordi de vigtigste kilder er skriftlige ligger fokus på de skrevne kilder. Her får alle guderne en virkelig grundig omtale. 

Ud over de skriftlige kilder dykkes der også ned i arkæologien og teofore stednavne. Efter hver gud er der et afsnit med noter/kildehenvisninger. Her kan der virkelig nørdes videre. 

Jeg fik selv mange aha oplevelser og et andet syn på Freja end det man normalt kender hende for. 

Kan varmt anbefales. Pris 220-350 kr. 

God læselyst. 

Jeanette Kramer 


Stjernerne i natten af Helena Valorinta

Boganmeldelse af Jaenette Kramer

En bog jeg er utroligt glad for er en ganske lille bog, som alligevel er utroligt oplysende. “Stjernerne i natten” om de nordiske gudinder. 

Den beskriver de 12 mest kendte nordiske gudinder, og hvordan et blót til dem, kan foretages. Der er også en opremsning af en masse af de mindre kendte og omtalte gudinder. 

Kan købes på Saxo.com


Nordiske guder skrevet og illustreret af Johan Egerkrans

Boganmeldelse af Mogens Munch Madsen

Jeg vil gerne anbefale Nordiske guder skrevet og illustreret af Johan Egerkrans. Det er en let læselig bog der tager udgangspunkt i den nordiske mytologi. 

Den starter med Ginnungagap hvor læseren bliver introduceret til hvordan verden opstod og giver en introduktion til guderne og slutter med ragnarok. 

Den er god hvis man gerne vil have basis viden om mytologien samt kan også bruges som godnat læsning for de lidt ældre børn (10 år alderen er målgruppe sat jf. Saxo). 

Der er flotte illustrationer i bogen som gør forståelsen lettere og læsningen mere spænde for de små. 


Amerikanske guder af Neil Gaiman

Bognmeldelse af Torben Trojaner Frandsen

Amerikanske guder (original titel American Gods). 

Hvis du vil hygge dig med en spændings/fantasy/mytos-roman, der virkelig kan noget, så er det Neil Gaimans "American Gods". Den handler om krigen mellem de gamle guder, der kom til Amerika med europæiske indvandrere, slaver fra Centralafrika, asiater m.m., og deres kamp mod de nye guder, som menneskene i vor tid tilbeder, nemlig radio, tv, film m.m. 

Historien starter med, at hovedpersonen "Shadow" bliver løsladt efter tre år i fængsel, og den første, der møder ham, er "Mr. Wednesday". Behøver jeg, at sige mere?

Hvis du ikke har lyst til at læse den, så ligger den også som en yderst flot tv-serie på Prime Video. 

Bogen må ikke forvekles med Neil Gaimans take på Nordisk mytologi som hedder Norse Mythology og kan ikke anbefales.