Skabelsesberetningen

Før jorden blev til var der kun Ginnungagab. Ginnungagab var er stort tomrum – en gold tomhed, intet hav, ingen strand, ingen himmel eller jord. Ginnungagab lå mellem Nifelheims isende bræer og Muspelheims gloende ild. 

Efterhånden som bræerne skød frem mod Ginnungagab, mødte de flammerne fra Muspelheim, og isen blev til rim, rimen blev til damp, og dampen til dråber, der først skabte jætten Ymer og derefter koen Audhumbla. Fra Audhumbla yver flød 4 floder med mælk. Det drak Ymer af. Mens Ymer lå og sov voksede to mennesker – en mand og en dame – ud af hans armhuler. 

Hans fødder skabte en søn. Fra dem stammer troldfolket rimturser. Audhumbla slikkede på en sten og i løbet af tre dage kom der en stor og stærk mand frem. Han hed Bure, og blev fader til Bur, der giftede sig med Bestla. Bur og Bestla fik tre sønner; Odin, Vile og Ve. 

Odin, Vile og Ve dræbte Ymer og troldfolket rimturserne druknede i hans blod, undtagen Bergelmer og hans kone. Alle senere rimturser nedstammer fra dem. 

Odin, Vile og Ve bar den døde Ymer ud i Ginnungagab og skabte af hans krop jorden; kødet blev til land og blodet til vand. Af hans knogler dannedes klipper, og alle de løse sten på jorden er Ymers tænder og løse benstumper. Himmelhvælvingen er skabt af Ymers hjerneskal. Dværgene Østre, Vestre, Nordre og Søndre blev sat til at bære den, en i hvert hjørne. Af hans hjerne blev der skabt skyer. Fra Muspelheim kom der stadig gnister. Dem brugte guderne til at skabe stjernerne solen og månen. 

Mundilfare havde to børn, en pige og en dreng. Han syntes de var så smukke, at han kaldte pigen for Sol og drenge for Måne. Det syntes guderne ikke om, så de tog børnene og satte dem op på himlen. 

Sol styrer den rigtige sols vogn. Sol kører hurtigt, for lige i hælene på hende er ulven Skoll. Ulven indhenter hende hver aften. Måne styrer månens vogn og råder i ny og næ for månefaserne, mens han prøver at køre fra ulven Had. Nat er datter af en jætte. Hun blev gift med asen Delling, og sammen fik de en søn, Dag. Han er lige så lys, som moderen er mørk. Dag og Nat skiftes til at køre på himlen. Nats hest hedder Rimfakse, og hver aften falder skum fra dens bidsel ned på jorden som dug. Dag hest hedder Skinfakse, og jorden får lys fra skinnet i dens manke. 

Odin, Vile og Ve gik nu en tur på stranden. Der fandt de to udgåede træer. Odin gav dem ånde og liv, Vile gav dem forstand mens Ve gav dem alle sanserne. De kaldte dem Ask og Embla, og fra dem nedstammer alle menneskerne fra Midgård. Før dette havde de dog taget Ymers øjenvipper og havde rejst en hegn omkring Midgård, så menneskerne kunne føle sig sikre imod jætterne, der bor i Jotunheim også kaldet Udgård. 

Helt oppe i nord sidder jætten Hræsvælger, ligslugeren. Han har skikkelse af en ørn, og når han slår med vingerne, bringer han havet i oprør og får skibe til at forlise. 

Mennesket bor i Midgård, der ligger mellem Udgård og Asgård. Man ved ikke om Asgård ligger på jorden. Den eneste måde at komme til Asgård på er over regnbuen Bifrost. 

Efter alt dette opdagede guderne at der var gået maddiker i Ymer kød. Disse maddiker gav de menneske forstand og skikkelse, og på denne måde blev dværgene skabt. De er kendt for at være dygtige smede. 

Midt i Asgård står Yggdrasil, verdens største træ. Det har tre rødder, som går til hver sin verden og ender i hver sin brønd eller kilde. Den først rod går til Niflheim og kilden Hvergelmer. Den anden går til Jotunheim og Mimers visdomsbrønd. Den sidste går til Asgård og Urds brønd. 

Brønden i Asgård vogtes af tre nonner Urd, Verdande og Skuld. De bestemmer menneskets skæbne og spinder deres livstråd, men trådene bliver ikke lige glatte og derved bliver skæbnerne meget uens. 

Ingen ved hvornår disse tråde klippes over